Historie

I 1995 får Vagn Monberg som i 40 år var i trælast branchen, den ide at bygge et varehotel.. Han får sønnen Lars som var lastvogns chauffør, med på ideen og de beslutter at gå i gang .
 
Så i efteråret 1995 bliver der på Møldrups nye Erhvervsområde  øst for byen  bygget to store haller på i alt  3000 m2.
 
Det bliver kaldt for EU varehotel… Vagn Monberg mente det var vigtigt at signalere at man her Kunne modtage varer fra hele EU og mere til derfor navnet.

Formålet med EU varehotel var at servicere  virksomheder der har utilstrækkelig eller ingen lagerkapacitet.. De kan så vælge at købe større partier varer hjem som varehotellet så kan have på lager og sørge for mindre leverancer til deres kunder.
 
I starten gik det lidt trægt og varehotellet blev ikke brugt i det omfang man først havde håbet på.. Man havde ikke gjort så meget ud af at markedesføre sig og nok ikke været helt  aggresive nok med at opsøge kunderne.
 
I november 1998 dør Vagn Monberg og efterlader lagerhotellet til Lars Monberg.
 
Lars arbejder på daværende tidspunkt som truckfører hos den lokale tømmerhandel men har en fordelagtig aftale med sin arbejdsgiver om at kunne køre på varehotellet og læsse biler når det var nødvendigt.. Således drev han et varehotel sideløbende med sit job som truckfører og chauffør.
 
På en Transportmesse i Herning hvor EU varehotel ville gøre mere opmærksom på sin eksistens, gik det op for Lars at firmaets navn  EU varehotel blev fejltolket som værende et EUoverskudslager.
 
Derfor blev navnet ændret til LM-Lagerhotel, ordet lagerhotel var dengang ved at blive alm. kendt Og efterspørgslen stiger efterfølgende og der bliver ansat én på fuldtid da der bliver lavet aftale med en emballageproducent fra Farum som skulle levere papemballage til en  pumpefabrik i nærheden af  Møldrup, LM-Lagerhotel skulle stå for daglig levering til tiden.
 
Da der efterhånden blev efterspurgt frostfrie lagerfaciliteter jævnligt  besluttede Lars Monberg at der i år 2000 måtte opføres  2000 m2 opvarmede lagerfaciliteter som allerede i byggefasen blev efterspurgt til lagring af rensemidler og et mindre kemikalie oplag. Lars Monberg tog straks kontakt til de kommunale myndigheder for at være sikker på at have lov til at lagre de nævnte varer og fik da også grønt lys og derefter var den første pluk, pak og leverings kunde i hus. Der blev samtidigt  etableret landsdækkende distributionsaftaler så LM-Lagerhotel´s kunder kunne få deres varer leveret ud i hele danmark fra dag til dag, fra Møldrup.
 
Der var nu en god udvikling med mange forskellige typer kunder og der blev bl.a. også lavet aftaler med den lokale pumpefabrik om at lagerføre nye pumper  og motorer som skulle kunne leveres ekstra hurtigt til presserende projekter.
 
En lokal producent af levnedsmidler fik brug for lagerkapacitet og LM-Lagerhotel som i forvejen var godkendt til at lagerføre ingredienser til levnedsmidler kunne i kraft af et meget tæt samarbejde med et fragtfirma hjælpe dem ved bl.a. at afhente færdigvarer 3 dage om ugen og samtidig levere forskellige råvarer og emballager på fabrikken.
 
I efteråret 2003 vælger Lars at opgive sit job på Tømmerhandlen da der er blevet stor aktivitet på Lagerhotellet. Der bliver lavet kontrakt med en Tysk producent af metalvarer som skulle kunne levere samme dag som kunderne bestilte varerne fra LM-Lagerhotel og dette medfører at endnu en mand bliver ansat og så er der 3 fuldtidansatte på hotellet..
 
I 2005 startede et samarbejde med en emballageleverandør som sælger emballager til alle formål og LM-Lagerhotel leverer emballager og maskiner fra dag til dag i hele Danmark igen i kraft af et tæt samarbejde med forskellige vognmænd som er gode på de forskellige destinationer.
 
Kranbiler (op til 32tm) er ofte rekvireret når LM-Lagerhotel leverer varer ud til f.eks. byggepladser !
 
I vinteren 2006 påbegyndes opførslen af endnu to nye isolerede lagerhaller på 2000 m2 der tages i brug i maj 2007 herefter er hotellet vokset sig fra 3000 m2 i 1995 til 7000 m2 i 2007.

I dag er der 5 fuldtidsansatte og der udover trækker man på vikarer osv.

Send os en mail:

Navn:


Evt. firma:

Tlf.:


E-mail:

Besked: